Ydelser

Med speciale i Microsoft Dynamics 365 Sales er vores primære fokus i Evidi og vores leveranceområde Engage at implementere løsninger, der giver målbar forøget værdi, høj brugeradoption og som afspejler vores kunders omskiftelige behov. Det gør vi ved at skabe en ærlig og åben kommunikation med vores kunder, hvilket er med til at sikre langsigtede samarbejder frem for hit & run projekter.

Vi finder glæde i at levere løsninger, som vi tror på og hvor vores kunder føler de får værdi for pengene. Derfor har vi stort fokus på at have simple produkter og prisstrukturer, samt strømlinede og overskuelige processer, som giver vores kunder indblik i og overblik over hvad de får og hvad det koster, uden overraskelser.

Her kan du læse om de ydelser vi tilbyder.

Godt i gang

Kom godt i gang med Microsoft Dynamics 365 Sales. Godt-i-gang pakken er det helt rigtige valg til at komme hurtigt i gang med effektiv udnyttelse af de grundlæggende funktioner ved Microsoft Dynamics 365 Sales (CRM), for en lav investering. Vi hjælper med at installere og opsætte systemet, sammen med jer tilpasser vi de mest gængse ting, får indlæst jeres eksisterende data og sørger for at uddanne jer så I er køreklar inden for en uge!
Læs mere

Flyt i skyen

Flyt jeres Microsoft Dynamics CRM online og opnå alle fordelene med en fremtidssikret løsning, hvor I får gavn af alle funktioner og adgang til de mange nye muligheder som skyen giver. Jeres løsning bliver automatisk opgraderet til nyeste version, I vinker farvel til tunge opgraderingsprojekter og vil altid være på nyeste version i Microsofts store datacentre er helt i top med en oppetid nær 100 procent. Med ”Flyt-i-skyen pakken” fra Evidi får du garanti for en fintunet proces, som sikrer, at CRM-systemet flyttes smidigt ud i skyen, opgraderet til nyeste version med al data intakt. Vi sørger samtidig for, at I lander solidt og bliver klædt på til at arbejde videre på den nye platform.
Læs mere

Projekter

Har I allerede en strategi, der inkluderer CRM, eller har I ønske om at få udviklet en fastdefineret strategi og proces samt et system, der kan understøtte begge dele? Vores erfaring er, at større virksomheder ofte har gjort et stort forarbejde, som er mundet ud i en flok ikke-tekniske kravspecifikationer. Hos os får I tilknyttet en fast projektleder, der sikrer en smidig udviklingsproces inden for aftalt budget og tidsramme.

Vi har mange års erfaring med at implementere CRM systemer i alle typer af virksomheder, både store og små projekter. Vi har en stærk projektmetode, som sikrer et skræddersyet og strømlinet forløb, hvor vi hjælper jer i mål med at implementere en løsning, der understøtter jeres behov og sikrer at alle brugerniveauer for optimalt udbytte af CRM-systemet.

Forankring

Har du allerede Microsoft Dynamics 365 Sales i din virksomhed, men ikke rigtig fået det forankret i virksomheden endnu?

Ofte er CRM-systemer ikke fuldt optimeret eller indlejret i virksomheden. Det kan være brugere, der ikke er glade for at ændre rutinerne, systemet understøtter måske ikke forretningsflowet eller mangler ligefrem funktioner til at gøre arbejdslivet lettere.

Med en ”Forankringspakke” sikrer I, at CRM-systemet bliver forankret i virksomheden – doseret i den rette mængde der passer til jeres behov, således at I kommer i gang med de allerbedste vilkår for brugerne og ledelsen.

Læs mere om ydelsen Forankring

Support

Sidder du fast i systemet og kan ikke komme videre, så ring til os. Hos Evidi sidder vi altid klar til at hjælpe jer. Uanset om det er tekniske spørgsmål, spørgsmål til standardfunktioner, behov for assistance til installation af APPs, ønsker at justere antallet af licenser eller andre spørgsmål, til systemerne.

Vi tilbyder fri brugersupport til jeres medarbejdere, men også systemsupport (”AMS Aftale”) med løbende driftsovervågning, serviceeftersyn, opdatering, statusrapporter m.m.

Kontakt os her

Uddannelse

For at få optimalt udbytte af sit CRM system, mener vi at det er vigtigt med et godt indblik i de muligheder og funktioner Dynamics 365 Sales tilbyder. Hos Evidi skaber vi vores egne kurser med vores eget kursusmateriale, der fokuserer på slutbrugeren. Vi kører intensive kursusforløb i små hold for at sikre at alle kan blive hørt og bliver klædt godt på til at kunne bruge CRM-systemet ud fra deres individuelle behov. Vores kurser er modulopbyggede og kan skræddersyes til vores kunders individuelle behov. Derudover tilbyder vi grundkursus, superbrugerkursus og uddannelsespakker inden for salg, marketing og service.
Læs mere

Andre ydelser

Sidder du med et behov der ikke direkte dækkes ind af de produkter eller ydelser du ser her på siden, så tøv ikke med at kontakte os. Vi kan hjælpe med det meste om det er opgradering fra en ældre version til en nyere version, konvertering fra et andet CRM-system til Microsoft, flytning og migrering af data mellem systemer eller noget helt fjerde. Vi har rigtig mange års erfaring med at løse ”krøllede” og ”skæve” udfordringer for vores kunder (”xRM løsninger”).

Kontakt os, og lær mere om, hvordan en god CRM-løsning kan føre til smartere brug af teknologien og skabe unikke kundeoplevelser.