Ranja Ovedal
Det nye norske teknologiselskab Evidi skal fordoble omsætningen de næste fire år.
Skill Communicate AS skifter navn til Evidi. Det nye selskab er et af Norge’s største og mest komplette udbyder af ydelser med Microsoft’s løsninger i centrum.
Evidi er et resultat af sammenlægningen af IT-konsulent firmaerne Seven, Pilaro, Communicate, Skill og Albatross IT. Firmaet har 300 ansatte på tolv kontorer i Oslo, Asker, Bergen, Halden, Sandnes, Sarpsborg, Stavanger og Tønsberg. Omsætningen i 2021 var på næsten 500 millioner norske kroner, og ambitionerne frem mod 2026 sættes højt:
Vi skal fordobles og blive et milliardselskab. Væksten skal primært komme gennem gode kundeoplevelser, ved at etablere os i resten af Norden, og vi kan heller ikke udelukke, at der bliver flere opkøb, hvis der dukker nogle spændende muligheder op, siger Direktør Jørn Seglem.
Det nyeste skud på stammen er en helt ny etablering i Danmark. Her skal firmaet i første omgang hjælpe med til at støtte forretningssystemer, og planen er en hurtig opskalering.
Vi tror, at der er mange danske kunder, som ønsker bistand til at skabe mere værdi ved hjælp af digitale service platforme. Det er plads i markedet til en komplet Microsoft-partner, som kan hjælpe danske virksomheder med at omdanne data til værdi, siger Seglem.
En opstart i Sverige i løbet af det næste år ligger også i kortene.
Evidi’s ydelser er strategi og rådgivning, cloud-infrastruktur, digitale ydelsesplatforme og systemer til bedre drift af virksomheden, så som CRM, ERP og samarbejde.
Navnet Evidi er inspireret af det latinske ord evidens, som står for noget helt indlysende, bevismateriale eller resultat af undersøgelse, som støtter en antagelse.
Mange ledere siger, at det er vanskeligt at forstå den værdi, som alle teknologi investeringerne skaber, og det er netop her vi kommer ind i billedet. Vi skal sikre, at investeringerne rodfæstes i forretningsplanen, så kunderne nemmere kan gribe nye muligheder med hurtig digital udvikling. De skal forstå værdien, som skabes af og med data, siger Seglem.
Evidi ønsker, at så mange ansatte som muligt har mulighed for at blive medejere af firmaet, og de har et aktionærprogram med gunstige vilkår. Indtil nu er 60% af de ansatte blevet aktionærer, eller har ytret ønske om at blive det.
Vi er utroligt stolte af, at så mange kolleger ønsker at eje deres egen arbejdsplads. Vi skal være et værdi-drevet firma, hvor ansatte får mulighed for at vokse fagligt og personligt, og hvor de oplever, at de tager del i værdiskabningen økonomisk, siger Seglem.
Planen er at ansætte mindst 250 nye specialister i de kommende år. Evidi skal klare dette ved at få et ry som en tryg og spændende arbejdsplads for engagerede fageksperter, som bliver motiveret af at skabe nye typer værdier sammen med kunderne.
Det er spændende at skabe en helt ny kultur for fem stolte firmaer. Alle har et ansvar med at bidrage til at forme drømmearbejdspladsen, hvor vi har respekt for hinanden og er nysgerrige, positive og kan være med til at skabe værdi for kunderne, økonomisk og for medarbejderne. Vi skal være specialisterne, som er interesserede, afslutter Seglem.
Evidi’s største ejer er det norske investeringsselskab Credo Partners, som også har været initiativtageren til at føre de fem selskaber sammen.
Kontakt:
Ranja Pedersen Ovedal, CMO Evidiranja.ovedal@evidi.com