Ranja Ovedal
Leiv Thomas Sandnes bliver en del af Evidi, og tiltræder rollen som Chief Technology Officer (CTO) d. 1. marts. Evidi oplevede betydelig vækst i 2022, og med ansættelsen af Sandnes er Evidi nu klædt på til flere omfattende leverancer og øgede vækstrater fremover.
Sandnes har stor erfaring i IT-branchen, og har arbejdet både teknisk og kommercielt hos producenter som Microsoft og også i konsulentleddet. De senere år har han arbejdet med strategisk rådgivning til store offentlige og private aktører. Han lægger ikke skjul på, at han glæder sig til at være med til at gøre en forskel hos Evidi, hvor målet er at bidrage til, at kunderne lykkes med deres digitale strategier.
Hvis man virkelig skal gøre en forskel, skal man have kontrol over hele værdikæden. For mig fremstår Evidi som den mest spændende aktør på det nordiske marked. Netop fordi de har kompetencer på tværs af en organisations tech-stack; fra infrastruktur og platform via samarbejde, til forretningsapplikation og indsigt. Styrken ligger i helheden, og hemmeligheden ligger i omfattende ekspertise, siger Sandnes.
Microsoft har været en fællesnævner igennem hele karrieren, både internt og i job hos partnere. Sandnes trives bedst i skæringspunktet mellem teknologi og forretning. Nu ser han frem til at blive en del af Evidi, med sin erfaring og sit potentiale.
Innovation sker i alle led. Hos producenterne, i projekterne og internt hos kunden. Det vigtigste er, at den løsning man bygger på, ikke står i vejen for nytænkning, men inspirerer til at løse udfordringerne på en mere smart måde. Fremtiden er her nu, den er bare ikke distribueret jævnt, var der en tidligere kollega hos Microsoft, der sagde til mig. Jeg kan ikke være mere enig. Det ligger et enormt potentiale i at udnytte den innovation, som allerede er sket og som kommer til at ske, afslutter Sandnes.
Sandnes bliver en del af ledelsen i et selskab med en betydelig indvirkning i Norge, som samtidig har vækstambitioner for hele Norden. Administrerende direktør i Evidi, Jørn Seglem, mener, at ansættelsen af Sandnes, og hans tekniske og strategiske ekspertise, vil være med til at løfte virksomheden.
Jeg er utrolig glad for at have fået en tryg og engageret kapacitet som Leiv Thomas med på holdet. Vi har en fælles lidenskab om at hjælpe kunder med at balancere i skæringspunktet mellem mennesker, teknologi og forretning. Og i det skæringspunkt er Thomas et af de modigste og mest frygtløse personer, jeg har været i kontakt med! Når vi arbejder på at finde smarte metoder til at realisere værdien af digitalisering - og gøre kunderne klar til at gribe mulighederne både på dagens og nye markeder – har vi brug for forandringsagenter, som bidrager med nye perspektiver og som samtidig er holdspillere. Og evnen til at gøre netop dette, med øget fart, bredde og gennemslagskraft, forstærkes med Leiv Thomas på holdet, siger Seglem.
Evidis samlede kompetence- og teknologiplatform gør virksomheder i stand til, kontinuerligt at videreudvikle sig og innovere – på en nyskabende måde, sikkert og omkostningsreducerende. Samspillet mellem mennesker, forretningsprocesser og teknologi skaber bedre virksomheder, som er klar til at gribe mulighederne.
Evidi leverer ekspertise på rådgivning, forandringsledelse, udvikling, implementering og vedligehold af kritiske IT-løsninger, herunder fysisk- og cloud-baseret infrastruktur, kritiske forretningsapplikationer som ERP, CRM, data- og integrationsplatforme, såvel som datamodellering og analyse. Dette gør Evidi til Norges mest komplette udbyder af produkter og tjenester med Microsoft teknologi i centrum.
50% af medarbejderne er medejere af Evidi i samarbejde med Credo Partners som aktiv ejer og aktionær. Firmaet omsatte for MNOK 530 i 2022. Credo Partners er et norsk investeringsselskab, som opskalerer virksomheder i partnerskab med investorer og grundlæggere. Firmaet har 300 ansatte på kontorer i Oslo, Asker, Bergen, Halden, Sandnes, Sarpsborg, Stavanger, Tønsberg, København, Odense og Århus.
Læs pressemeddelelsen på Digi.no:
https://www.digi.no/artikler/e...
Kontakt:
Ranja Pedersen Ovedal, CMO Evidiranja.ovedal@evidi.com